Vilkår og Handelsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra DKKamera.dk. 

Bestilling
Hos DKKamera.dk kan du kun bestille varer via vores hjemmeside. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi kan skaffe det meste.
Alle priser på websitet er inkl. moms og andre afgifter.
Priserne er dagspriser.
Når du handler med DK Kamera indgås aftaler på følgende sprog: Dansk 
For at se tidligere ordrer og ordrebekræftigelser, skal du logge ind på din konto og derefter trykke på "min konto". Her kan du klikke på "Mine ordrer", for at se en liste. Hvis du har yderligere spørgsmål til ordrerne, kan du skrive til os på info@dkkamera.dk
Når du har bestilt en vare hos DKKamera.dk vil du modtage en automatisk genereret ordrebekræftelse. Denne er for at tilkendegive at vi har modtaget din ordre. Skulle der være problemer med din ordre (udsolgte, udgåede varer m.m.) vil du normalt få besked indenfor 24 timer. Vi forbeholder os dog retten til, på et hvert tidspunkt, at annullere ordren og refundere det fulde beløb, hvis ordren skulle umuliggøres af årsager uden for DKKamera's umiddelbare kontrol.

Betaling

DK Kamera modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, og Mastercard. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. 

DKKamera krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Det er også muligt at betale med bankoverførsel.

Levering

Alle varer sendes med postdanmark som pakke-post. Fragtomkostningerne afhænger af produktets vægt og fragten kan ses ved at ligge et produkt i kurven og gå "til betaling".

For leveringstider, se de enkelte produktbeskrivelser. Ved bestilling af flere varer med forskellig leveringstid vil den længste leveringstid være gældende.

DK Kamera sørger for levering med Post Danmark (med mindre andet angives) til modtager på den dato der er ønsket i bestillingen. Rettidig levering forudsætter dog at Post Danmark overholder leveringen. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Post Danmarks kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 99% for pakkepost. Bemærk dog at disse procentsatser er gennemsnitlige, og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer. DK Kamera kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark.

Prisgaranti

Vi giver vores kunder prisgaranti. Prisgarantien betyder, at hvis du inden dit køb, eller inden for 14 dage efter dit køb, finder samme produkt til en billigere pris hos en konkurrent, så matcher vi prisen. Ganske enkelt.

Kontakt vores salgsafdeling og angiv et link, til der hvor du har set produktet billigere. Vores kundeservice vil hjælpe dig derfra med at matche prisen.

Der er selvfølgelig begrænsninger på prisgarantien, så nedenfor kommer det "med småt". Nedenstående kan dog opsummeres med; Gælder kun for identisk produkt, med identiske ydelser og betingelser.

Betingelser for Prisgaranti;

  • Prisgarantien gælder for identiske varer (varemærke/producent etc.) og vi sammenligner prisen for 1 stk. af varen varen inkl. fragt. Det vil sige, hvad det vil koste dig at købe 1 stk. og få varen bragt hjem.
  • Varen skal være på lager hos vores konkurrent og varen skal være omfattet af de danske regler for garanti, forbrugerbeskyttelse, told og moms.
  • Prisgarantien gælder ikke specielle begrænsede partier, åbnings-, slag- eller køtilbud og kun for varer annonceret på danske websider (.dk domæner) eller i danske medier.
  • Prisgarantien gælder ikke tilbud, som kræver medlemskab.
  • Prisgarantien gælder ikke ved auktioner.
  • Varen skal leveres fra et dansk selskab og fra en dansk adresse.
  • Prisen hos konkurrenten skal dokumenteres med enten et link til webadresse eller scanning af reklameblad

Reklamationsret

DK Kamera yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles DK Kamera indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder DK Kamera returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

info@dkkamera.dk eller 7199 6988

DKKamera ApS
Kløvermarken 3
4140 Borup

CVR: 38273833

BEMÆRK: Adressen er KUN til returvarer (RMA) - Vi er "kun" online.

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Ved tilbagesendelse af defekte eller forkerte varer til DKKamera ApS, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden ikke kan konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr. Man vil også få et testgebyr, hvis årsagen til fejl eller defekt er, at produktet har fået en fysisk skade, væskeskade eller lignende. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning med timetaksten DKK 250,00 pr. halve time inkl. moms dog max 500 kr inkl.moms.

Reklamationsretten dækker ikke fejl på produktet der skyldes installeret tredjepartssoftware. Test derfor altid om fejlen kan skyldes programmer, drivers eller andet, som ikke oprindeligt var installeret på produktet. DKKamera ApS tester varer ved at genskabe den oprindelige konfiguration på dem, hvis muligt. Hvis de derefter testes fejlfri, vil det udløse et testgebyr, som ovenfor.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og DK Kamera har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret

Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages, og herefter 14 dage til at sende varerne retur. Hvis du vælger at fortryde et køb, bedes du først kontakte os pr. e-mail og oprette en RMA, når du er registreret, skal du blot returnere varen. Du kan fortryde et køb, selvom varen er blevet brugt. Men ikke forvente det fulde beløb retur, hvis varen er brugt. Vi laver en konkret vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse vil du ikke få retur. En vare er kun brugt, hvis den bruges ud over, hvad der svarer til at prøve varen i en fysisk forretning. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Bemærk - vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, eller uden omdeling.

Der tages forbehold for tryk-/tastefejl på DK Kamera's hjemmeside.